Brands

Om
Balmain

Det franske modehus Balmain blev grundlagt i 1945 af Pierre Balmain. Lige fra begyndelsen viste Balmain et feminint udtryk i sin stil, som stod i en modig kontrast til det dengang herskende udtryk, som var langt mere præget af at være nyttigt og praktisk. Det feminine DNA for modehuset transformerede moden og har været en afgørende faktor for den parisiske mode som en favorit verden over.

Om
Chanel

Det franske modehus Chanel blev grundlagt i 1909 af Coco Chanel. Som designer havde Coco Chanel til formål at imødekomme kvinders smag for elegance i deres påklædning, og det gjorde hun ved at lave sine design i en simpel stil, som erstattede den overdådige mode, som havde præget det 19. århundrede. Selv efter 110 år er Chanel at finde som et absolut top brand, når det kommer til haute couture og 'ready-to-wear' tøj, luksusvarer og fashion accessories.

Om
Emilio Pucci

Den italienske fashion designer Emilio Pucci startede noget utraditionelt sin karriere med at designe skitøj for et college i 1947. Hans designs blev hurtigt opdaget og anerkendt, og han bevægede sig derefter i den modsatte grøft og begyndte at designe badetøj. Kort efter udvidede han dog sine designs til bl.a. tørklæder og kjoler til stor glæde for mange kendisser som Marilyn Monroe, der tog Puccis designs til sig.

Om
Fendi

Det italienske modehus Fendi blev skabt af Adele and Edoardo Fendi i 1925 som en pels- og læderbutik i Rom. Siden da er brandet vokset markant og fokus er nu ikke længere alene på at producere pels- og lædervarer. Fendi har skabt tidsløse designs af 'ready-to-wear' tøj, sko, parfumer, briller og ikke mindst accessories, som deres populære håndtasker.

Om
Gucci

Det italienske luksusbrand Gucci blev skabt af Guccio Gucci i 1921 i Firenze. Inspirationen kom som ung hotelmedarbejder i Paris og senere London, hvor Gucci var imponeret over de luksuriøse kufferter og tasker, som de finere gæster medbragte på hotellet. Sidenhen vendte han hjem til Firenze og åbnede sin egen butik med fine lædervarer i klassisk stil. Med butikken tog det fart, og Gucci kunne efterhånden kalde sig en af verdens mest succesfulde producenter af dyre lædervarer, tøj og andre fashion varer.

Om
Isabel Marant

Isabel Marant er et fransk modehus skabt af designeren af samme navn. Brandet blev oprindeligt lanceret i 1990 under navnet "Twen", men i 1994 skiftede brandet navn til Isabel Marant, og her kom der for alvor gang i virksomheden. Til start bestod virksomheden kun af én kollektion af trøjer og strik, men sidenhen har Isabel Marant skabt sig et navn inden for både sko, tøj, smykker og accessories.

Om
Jimmy Choo

Jimmy Choo er et britisk modehus specialiseret i luksus sko, håndtasker, accessories og parfumer. Virksomheden blev grundlagt i 1996 af couture sko designeren Jimmy Choo og accessories redaktøren på Vogue Tamara Mellon. Den første Jimmy Choo butik åbnede i London i 1996 og to år senere åbnede de første butikker i USA. Her viste deres designs sig at være skræddersyet til den røde løber, og i dag ses de på stilikoner, kendte, kongelige og statsoverhoveder.

Om
Louis Vuitton

Louis Vuitton Malletier, bedst kendt som Louis Vuitton eller blot LV, er ikke alene et af de ledende internationale modehuse, det er ligeledes et af de absolut ældste. Det franske modehus blev grundlagt i 1854 af Louis Vuitton. LV monogrammet er et kendetegn, som fremgår af de fleste produkter lige fra luksus rejsekufferter og lædervarer til 'ready-to-wear', sko, smykker, tasker med mere.  

Om
Missoni

Det italienske high-end modehus Missoni blev skabt af Ottavio og Rosita Missoni i 1953. Her startede brandet som en lille strik-workshop i Gallarate i Italien, og efter fem år kunne de præsentere deres første kollektion under Missoni i Milano. Siden hen er Missoni blevet kendt for sine farverige designs i strikket materiale, som forbliver i modehusets oprindelige ånd.

Om
Alex Perry

Brandet Alex Perry er skabt af den australske designer og tv-vært Alexandros Pertsinidis, som professionelt også går under navnet Alex Perry. Brandet skabte han i 1992 i den australske forstad Kensington, og sortimentet bestod primært af finere kjoler samt korsetter. Alex Perrys designs blev hurtigt opdaget og anerkendt af modebranchen, og i takt med hans popularitet, er efterspørgslen på hans designs til den røde løber ligeledes steget. I 1998 lancerede Alex Perry sin første 'ready-to-wear' kollektion, og siden hen har hans 'ready-to-wear' repræsenteret en ny generation af kjoler til mere formelle anledninger.

Om
Miu Miu

Miu Miu er et italiensk high fashion tøj- og accessory brand til kvinder, som blev skabt af Miuccia Prada i 1993 og er datterselskab af Prada. Brandet er inspireret af Miuccias personlige garderobe og er opkaldt efter hendes eget kælenavn i Prada familien. Med sin uafhængige identitet fra Prada har Miu Miu i dag vokset sig til at være et anerkendt fashion brand blandt de allerstørste mærker.

Om
Off-White

Off-White blev skabt af den amerikanske kreative designer Virgil Abloh i 2012 og er dermed et af de nyere luksus fashion brands på markedet. Virgil skabte oprindeligt brandet i Milano under navnet PYREX VISION, men efter kritik for sine print på klassiske Ralph Lauren skjorter blev virksomheden rebranded som Off-White. Off-White beskriver han som en gråzone i fashion verdenen på samme måde som farven off-white er mellem sort og hvid.

Om
Prada

Prada er et af de helt store italienske modehuse, som er specialiseret i læder håndtasker, rejse-accessories, sko, ready to wear, parfumer samt øvrige fashion accessories. Den verdensomspændende virksomhed blev skabt af Mario Prada og hans bror Martino som butikken Fratelli Prada i Milano, som solgte lædervarer tilbage i 1913. Mario Prada tillod ikke sine kvindelige familiemedlemmer en rolle i virksomheden, men da hans efterfølger skulle findes, endte det ironisk nok med at blive hans datter Luisa Prada, før også hendes datter Miuccia Prada blev en del af virksomheden og til sidst overtog for sin mor i 1978.

Om
Saint Laurent

Saint Laurent er et fransk luksus modehus, som blev grundlagt af Yves Saint Laurent og hans partner Pierre Bergé i 1961. Siden da er brandet vokset sig til at blive anset for et af verdens mest prominente modehuse og er særligt blevet kendt for sine moderne og ikoniske produkter. I dag producerer Saint Laurent et bredt udvalg af ready-to-wear produkter, lædervarer, sko og smykker til kvinder såvel som mænd.

Om
Sazalaxa

Om
Self-Portrait

Self-Portrait er skabt af den malaysiske designer Han Chong i 2013, og brandet er derfor et af de nyere. Ikke desto mindre har Han Chong hurtigt skabt en stigende succes med brandet, som har fået opmærksomhed på den røde løber, hvor stjerner som Reese Witherspoon og Lucy Hale har båret Self-Portrait designs. Han Chong har udtalt, at han har været inspireret af Alexander McQueen, og brandet er særlig kendt for sine feminine kjoler med blonder og broderier.

Om
Stella McCartney

Britiske Stella McCartney lancerede modehuset under eget navn i partnerskab med Kering og fremviste sin første kollektion i Paris i 2001. I dag inkluderer hendes kollektioner ready-to-wear til både kvinder og mænd, accessories, lingeri, briller, parfumer samt børnetøj. Som livslang vegetar har Stella McCartney taget et aktivt valg om ikke at bruge hverken læder eller pels i sine designs. Desuden er hendes engagement i bæredygtighed gennemgående for hendes designs og en del af brandets etos om at være en ansvarlig, ærlig og moderne virksomhed.

Vi benytter cookies på denne side.

Læs mere om brugen af cookies
Jeg accepterer cookies