Viden

Køber du for meget tøj? Her får du fire råd til at undgå tøjspild!

Køber du for meget tøj? Her får du fire råd til at undgå tøjspild!

Skrevet af

Annika Bidstrup Møller

Marketing- og kommunikationspraktikant

I denne uge sætter vi fokus på ZERO WASTE WEEK, som flere steder verden over markerer vigtigheden af at nedsætte al det spild, som ofte er et resultat af et unødvendigt stort forbrug. En af de helt store synder i denne ligning er tøjspild.

 

Danske forbrugere køber i gennemsnit 16 kg tøj om året – noget bruges meget, noget bruges ganske lidt, og noget ryger direkte ind i skabet for aldrig at blive båret igen. Alt for ofte ender tøj i fin stand i skraldespanden, og vi ser bort fra hvor mange ressourcer, der er blevet brugt på at producere bare et enkelt stykke tøj.

 

Hos Duus&Dyppel erkender vi, at det kan være svært at ændre sit forbrugsmønster fra den ene dag til den anden, og derfor giver vi her vores besyv med på, hvordan du på fire fede måder kan være med til at bekæmpe tøjspild.

 

1. TÆNK FØR DU KØBER

Vi kender det alle sammen. Du er gået ind i din yndlingsbutik og havde egentlig lovet dig selv, at du ”bare skal kigge” og pludselig har du fået øje på kjolen, som du bare ikke kan leve uden. Kunne du se ud i fremtiden, ville du vide, at den måske stadig samler støv i dit skab seks måneder senere. I stedet for straks at købe den, bør du prøve at give dig selv lidt betænkningstid – tænker du stadig på kjolen efter en uge? Kan du stadig ikke leve uden den efter to? Ved at mærke efter minimerer du risikoen for et fejlkøb og dermed unødvendigt spild.

 

2. SÆT BEGRÆNSNINGER

Har du nogensinde dannet dig et overblik over, hvor mange stykker tøj du har købt på en måned eller et år? Tænk hvis du i stedet for bare at købe rent faktisk handlede ud fra et reelt behov. Prøv derfor at sætte begrænsninger for dig selv – måske du tillader dig selv at købe syv stykker tøj på et år, hvis det er en udfordring for dig. Måske du kun må købe, hvis det er en erstatning for noget, der er gået i stykker. Du kan evt. gøre det til en konkurrence med dig selv eller din veninde for at bevare lysten til at begrænse dit forbrug.

 

 3. BYT MED DINE VENINDER

Udskifter du ofte din garderobe, fordi du hurtigt bliver træt af dit tøj? Her er genbrug naturligvis en oplagt måde at gøre din vane mere bæredygtig på. Men hvorfor ikke gå på genbrugsjagt i din venindes skab? Gør en hyggelig ting ud af det og lav et lille mini-loppemarked med dine veninder, hvor I kan bytte det tøj, som I ikke får brugt. På den måde får I nyt flot tøj og kommer samtidig af med det, som ellers aldrig forlader klædeskabet.

 

4. UDLEJNING ER DET NYE SORT

Naturligvis har vi ikke glemt udlejning som en måde at bekæmpe tøjspild. Ved at leje frem for at købe, kan du med god samvittighed nøjes med at have den flotte festkjole på en enkelt gang – og du kan oven i købet lege med din stil uden det resulterer i ubrugt tøj i skabet. Hos Duus&Dyppel kan leje ligeledes være en mulighed for at gøre både eksklusive kjoler og tasker tilgængelige for den almindelige forbruger. Så næste gang du står overfor en festlig anledning, så giv muligheden for leje en ekstra chance –  Vi står klar med et flot udvalg af både kjoler og tasker, som opdateres løbende. Så hold øje med vores produkter her på siden!

Vi benytter cookies på denne side.

Læs mere om brugen af cookies
Jeg accepterer cookies