Tips

Tre grunde til at leje outfittet til den festlige anledning

Tre grunde til at leje outfittet til den festlige anledning

Skrevet af

Annika Bidstrup Møller

Marketing- og kommunikationspraktikant

Venindens fødselsdag, kusinens bryllup, gallafesten, nytårsfesten, byturen eller bare fordi… Der er altid en god grund til at trække i en flot kjole med en lækker taske under armen. Men alt for ofte bliver glæden ved at skulle til en festlig anledning afløst af en frustration over den berømte tøjkrise. Gang på gang ender det med desperate køb af nye outfits, som efter en gang eller to flytter permanent ind i klædeskabet for aldrig at komme ud igen. Vi kender det.

 

Men sådan behøver det ikke at være. Et alternativ til de mange desperate køb er leje. Måske tænker du nu “hvorfor skulle jeg dog bruge penge på en kjole, som jeg alligevel skal aflevere tilbage?”, og i så fald kan det være en god idé at læse videre her. Vi giver nemlig tre gode grunde til, at du skal vælge leje frem for at købe til den næste festlige anledning!

 

1. FÅ NY STIL FOR EN DAG

Har du nogensinde overvejet at vove dig ud i en anderledes stil? Måske gå i længere eller mere farverige kjoler – eller måske kjoler i det hele taget? Ved at leje dig til en ny stil undgår du klassikeren med tøj, der samler støv i klædeskabet, hvis det alligevel ikke er dig. Det er altså en måde at finde ud af, om stilen er noget for dig, før du kaster dig ud i at skifte garderoben ud.

 

2. FÅ FINGRENE I DE EKSKLUSIVE BRANDS

Kan du også tage dig selv i at misunde diverse influencere og bloggere for altid at kunne bære de lækreste designer brands, som kan virke fuldstændig uopnåelige med en almindelig indkomst? Det er der ingen grund til – leje kan nemlig være din vej til de eksklusive brands, da det giver dig mulighed for at få fingrene i designervarer i en given periode for langt billigere penge.

 

3. GIV EN KÆRLIG TANKE TIL MILJØ OG KLIMA

Vi kan ikke komme udenom det bæredygtige aspekt ved at leje frem for at købe. Bliver du også påvirket af den aktuelle klimadebat og kan blive ramt af dårlig samvittighed ved at købe nyt tøj? Så kan du netop sende klimaet en kærlig tanke ved at leje outfittet til den næste festlige anledning – og du kan med god samvittighed vise dig frem i nye outfits igen og igen!

 

Er du stadig ikke helt overbevist om, at leje er vejen frem for dig? Så tjek vores udvalg af kjoler og tasker her på siden. Vi har flotte varer til enhver smag og anledning 🙂

Vi benytter cookies på denne side.

Læs mere om brugen af cookies
Jeg accepterer cookies